Lad os rådgive dig om dine investeringer

Så er du klædt godt på til at træffe de rigtige beslutninger angående forvaltningen af dine penge.

Kontakt os

Når vi rådgiver omkring investeringer, tager vi udgangspunkt i dine ønsker.

Såvel risikovillighed som tidshorisont er væsentlig at være bevidst om, når du skal rådgives om alt fra placering af pensionsopsparing til investering af frie midler.

Vi følger markedet tæt, så du får den bedste service

Afdelingen følger markedet tæt, og holder sparekassens erhvervs- og privatrådgivere opdateret, så de kan yde den bedste investeringsrådgivning, baseret på nyeste analyser og anbefalinger på markedet. Investeringsafdelingen arbejder desuden tæt sammen med en række investeringsforeninger og pengeinstitutter. De bedste tilbud udvælges og formidles til alle interesserede kunder.

Du kan også selv følge med i vores InvesteringsPortal, hvor du kan se aktiekurser, kurser på obligationer og meget mere.

Hvad er din investeringsprofil?

Din profil har stor betydning for hvilken investeringsstrategi, der er den bedste for dig.

For at finde din investeringsprofil skal vi sammen med dig gennemgå din økonomi, din risikovillighed og dit formål med investeringen ud fra dine ønsker, erfaringer og kendskab til investering.

Det betyder bl.a., at vi forud for rådgivningen fastlægger din investeringsprofil. Her snakker vi bl.a. om, hvor risikovillig du er. Hvad enten du selv investerer, eller gør det i puljeordninger, så er der forskellige muligheder for investering, hvor risikoen er forskellig. Jo større risiko, des større er chancen for en stor gevinst. Men der er også større risiko for at tabe penge.

Du skal have det godt med din investering. Derfor er det vigtigt at afklare, hvordan en investering bedst sammensættes for lige nøjagtig dig.

Ønsker du ikke investeringsrådgivning, kan vi fortsat købe og sælge de mest almindelige værdipapirer - for eksempel aktier, obligationer og investeringsbeviser efter dine ønsker. Du kan også handle i NetBanken via vores InvesteringsPortal. 

Investeringsservices

Konkret vil du, som investeringskunde blive opdateret på udviklingen på investeringsmarkedet – opdateringerne vil tage udgangspunkt i din specifikke investering.

Vi kalder det investeringsservices. Et andet begreb for det samme er "kvalitetsforbedrende services", og andre aktører vil måske bruge netop det begreb.

Relevante trin og relevant information

De enkelte investeringskunder indplaceres på det relevante servicetrin. Indplaceringen afhænger af den provision, du som kunde har betalt via de provisionsbetalende investeringsforeninger, du har i dit depot i sparekassen, og investeringsforeninger, som Sparekassen Thy har distributionsaftale med.

Én gang årligt revurderes placeringen, og du orienteres én gang årligt om, hvilket trin du er placeret på. Denne orientering sker i forbindelse med udsendelse af ”Årlige Investeringsomkostninger”, der udsendes hvert år i februar.

Unik information

Den information, og de services vi stiller til rådighed er for dig, der via din investering, giver Sparekassen Thy en provision.

Informationen kan også stilles til rådighed for investeringskunder der betaler på anden vis for ydelserne.

Information stilles altså ikke til rådighed for alle.

Services   

I det nedenstående har vi listet de forskellige services, der kan lægges ind i en investeringsaftale.

Overblik over vores investeringsservices

 
(A) Adgang til handelsfacilitet i Net- og Mobilbank
 
  • Kunder der opretter et værdipapirdepot i Sparekassen Thy får mulighed for, at foretage handler via Net- / Mobilbank.
  • Disse rapporter giver dig mulighed for lave forskellige rapporter, og dermed overvåge hvorledes afkastet udvikler sig for dine investeringer.
    Afkastet kan vises for hvert enkelt fondskode, men også samlet for dit depot.
    Du har ligeledes mulighed for at lave beholdningsoversigter, som blandt andet viser dig de enkelte investeringers andel af den samlede depotværdi.
    Alle rapporter kan naturligvis udskrives eller gemmes.
    Netbank giver ligeledes et hurtigt overblik over de forskellige transaktioner der har været i dit depot. Her kan du se både handler og eventuelle renter og udbytter.
    Udbuddet af investeringsinstrumenter i Sparekassen Thys investeringsunivers er meget bredt og varieret. Du har mulighed for at handle danske aktier samt et stort udvalg af udenlandske aktier. Samtidig har vi et bredt udvalg af investeringsforeninger – både danske og udenlandske.
    Du har naturligvis også mulighed for at handle danske obligationer i vores Net- / Mobilbank.
  • Der er ligeledes via Netbank mulighed for at læse finansielle- og virksomhedsspecifikke nyheder. Markedsoverblik giver dig daglige finansielle nyheder. Samtidig har du mulighed for at i kalenderen, at se hvilke selskaber der aflægger regnskab og afholder generalforsamling.
    Du kan selv sammensætte en liste med netop de fondskoder som du ønsker at følge tættere.
    Dagens højdespringere og dagens tabere vises ligeledes, sammen med de fem mest omsatte aktier den pågældende dag.
  • Adgangen til at handle fonds, er alene et tilbud til de kunder, der måtte have investeringsinstrumenter gennem Sparekassen Thy
 (B)  Markedskommentar, to gange årligt:
 
  • To gange årligt udarbejdes en markedskommentar fra Investeringsafdelingen i Sparekassen Thy.
    Markedskommentaren sendes til dig elektronisk. Kommentaren vil blandt andet have fokus på hvilke faktorer der har sat sit præg på udviklingen på de finansielle markeder den seneste periode
 (C)  Markedskommentar, fire gange årligt:
 
  • Hvert kvartal udarbejdes en markedskommentar fra Investeringsafdelingen i Sparekassen Thy.
    Markedskommentaren sendes til dig elektronisk. Kommentaren vil blandt andet have fokus på hvilke faktorer der har sat sit præg på udviklingen på de finansielle markeder den seneste periode.
 (D)  Halvårlig afkastrapport:
 
  • Kunder med investeringsforeninger, der udløser en provisionsbetaling til Sparekassen Thy, modtager hvert halve år en afkastopgørelse for den seneste periode.

    Rapporten indeholder en opgørelse af værdiudviklingen år til dato for dine investeringer gennem Sparekassen Thy. Rapporten indeholder foruden en afkastopgørelse også en beholdningsoversigt.
    Denne rapportering giver dig et løbende overblik over dine investeringer.
    Rapporten sendes til dig elektronisk
 (E)  Kvartalsvis afkastrapport:
 
  •  Kunder med investeringsforeninger, der udløser en provisionsbetaling til Sparekassen Thy, modtager hvert kvartal en afkastopgørelse for det seneste kvartal.

    Rapporten indeholder en opgørelse af værdiudviklingen år til dato for dine investeringer gennem Sparekassen Thy. Rapporten indeholder foruden en afkastopgørelse også en beholdningsoversigt.
    Denne rapportering giver dig et løbende overblik over dine investeringer.
    Rapporten sendes til dig elektronisk
 (F)  Automatisk geninvestering af udbytter:
 
  •  Kunder der har investeringsbeviser, der udløser en provisionsbetaling til Sparekassen Thy, tilbydes at udbytter automatisk geninvesteres i samme fondskode.

    Geninvestering af dine udbytter fra investeringsforeningerne betyder, at du automatisk får genkøbt i de investeringsforeninger der udløser udbyttet. På denne måde, fastholder du dine investeringer, og udbytter kommer ikke til at så ”uinvesteret” hen.

    Geninvesteringen sker til indre værdi på investeringsforeningen. Du skal således ikke købe investeringsbeviserne til udbudsprisen på fondsbørsen. Samtidig sker erhvervelsen af investeringsbeviserne uden kurtage.
 (G)  Kundemøder – Filial:
 
  • Sparekassen Thys filialer er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Det gælder også på investeringsområdet. Derfor tilbydes kunderne årligt et møde omkring placering af deres opsparede midler.

    Investering i værdipapirer kræver god rådgivning. Vi tilbyder vores kunder rådgivning og sparring omkring både eksisterende og nye investeringer. For os er det vigtigt, at de investeringer du fortager gennem Sparekassen Thy nøje harmonerer med din risikovillighed og din investeringshorisont.
    Hvad der var en god investering tidligere, er ikke nødvendigvis en god investering nu. Mange ting kan have ændret sig. Du kan have ændret din opfattelse af din risikoprofil, og din investeringshorisont kan have ændret sig. Investeringshorisonten kan være blevet forlænget, som resultat af en anden opsparingsstruktur, eller fordi dine fremtidige behov og ønsker er ændret.
    Investeringer skal ikke påvirke din nattesøvn, derfor er det vigtigt at dine investeringer her i harmoni med din risikovillighed, investeringshorisont og ikke mindst din forventninger til det forventede afkast på dine investeringer.
  • Formålet med mødet er, at give kunderne en præsentation af de eksisterende foreninger, herunder afkast og risiko.
  • Formålet med mødet er ligeledes, at få drøftet kundens risikoappetit, investeringshorisont og tabsevne og øvrige relevante aspekter i forbindelse med kundens investeringsbehov og ønsker.
 (H)  Kundemøder – Investeringsrådgiver:
 
  • Formålet med mødet er, at give kunderne et præsentation af de eksisterende foreninger, herunder afkast og risiko. Til mødet deltager en af Sparekassen Thys investeringsrådgivere.

    Investering i værdipapirer kræver god rådgivning. Vi tilbyder vores kunder rådgivning og sparring omkring både eksisterende og nye investeringer. For os er det vigtigt, at de investeringer du fortager gennem Sparekassen Thy nøje harmonerer med din risikovillighed og din investeringshorisont.

    Hvad der var en god investering tidligere, er ikke nødvendigvis en god investering nu. Mange ting kan have ændret sig. Du kan have ændret din opfattelse af din risikoprofil, og din investeringshorisont kan have ændret sig. Investeringshorisonten kan være blevet forlænget, som resultat af en anden opsparingsstruktur, eller fordi dine fremtidige behov og ønsker er ændret.

    Investeringer skal ikke påvirke din nattesøvn, derfor er det vigtigt at dine investeringer her i harmoni med din risikovillighed, investeringshorisont og ikke mindst din forventninger til det forventede afkast på dine investeringer.
    Mødet vil tillige indeholde en dekomponering af det præsenterede afkast. Denne dekomponering vil give dig en illustration af, hvorledes dit afkast er sammensat.

    Du vil ligeledes få mulighed for at få gennemlyst din portefølje, således du kan få et overblik over hvilke elementer der har bidraget til afkastet. Gennemlysningen vil ligeledes give dig et dybere indblik i hvorledes din investering er fordelt på eks. enkelt selskaber

Services tilbydes efter følgende inddeling

Investeringspakke Indhold i pakken 

 Nr. 1

Provisionsniveau:
0 - 0,01 kr.

 
 Nr. 2

Provisionsniveau:
0,01 - 499,99 kr.
  • Adgang til handelsfacilitet i Net- og Mobilbank
  • Bred adgang til investeringsbeviser
     
 Nr. 3

Provisionsniveau:
500 - 2.499,99 kr.
  • Adgang til handelsfacilitet i Net- og Mobilbank
  • Bred adgang til investeringsbeviser
  • Automatisk geninvestering af udbytter på investeringsbeviser
     
 Nr. 4

Provisionsniveau:
2.500 - 7.499,99 k.r
  • Adgang til handelsfacilitet i Net- og Mobilbank
  • Bred adgang til investeringsbeviser
  • Markedskommentarer to gange årligt
  • Automatisk geninvestering af udbytter på investeringsbeviser
 Nr. 5

Provisionsniveau:
7.500 - 17.499,99 kr.
  • Adgang til handelsfacilitet i Net- og Mobilbank
  • Bred adgang til investeringsbeviser
  • Automatisk geninvestering af udbytter på investeringsbeviser
  • Kundemøde "filial"
  • Markedskommentar to gange årligt
 Nr. 6

Provisionsniveau:
17.500 - 39.999,9900 kr.
  • Adgang til handelsfacilitet i Net- og Mobilbank
  • Bred adgang til investeringsbeviser
  • Automatisk geninvestering af udbytter på investeringsbeviser
  • Kundemøde med investeringsrådgiver to gange årligt
  • Markedskommentar fire gange årligt
  • Kvartalvis afkastrapportering