Er du ved at købe ny bolig, skal du renovere, eller kan dit boliglån bare blive endnu bedre?

Nøgle med rødt hus som nøglering ligger på træbord

Drømmer du om nyt hus, eller vil du gerne forbedre dit nuværende? Så er boligfinansiering særdeles aktuelt for dig. Det kan også være, at dit nuværende lån kan blive endnu bedre.

Boligfinansiering, eller huslån som nogen kalder det, er et begreb, der handler om finansieringen af din bolig. Det er nemlig de færreste, som kan betale deres bolig kontant. De forskellige muligheder for boligfinansiering hjælper dig med at indfri drømmen om en bolig - både når du ønsker at købe nyt hus, eller når du vil renovere eller bygge til.

Boliglån, omlægning eller forsikringer?

Møntstabel med rødt hus

Boligfinansiering

I de fleste tilfælde består dit lån hoved-sageligt af et realkreditlån. Men mange supplerer med et boliglån i banken. Det er vigtigt, at dine lån afspejler din individuelle situation

Hjem og familie i trygge hænder

Forsikring

Forestil dig en vandskade, brand eller måske tyveri? Forsikringerne sikrer dig økonomisk, hvis uheldet skulle opstå.

Træhuse og pengestabler

Omlægning

Kan du mon spare penge på en omlægning? Hvis renten har ændret sig markant siden du optog dit realkreditlån, kan der være mange penge at spare på en omlægning til et andet lån. 

Har du spørgsmål til din boligfinansiering?

I Sparekassen Thy går vi op i, at du skal ha´ det bedste og mest relevante boliglån. Vi hjælper og vejleder dig, uanset om du er ny på boligmarkedet, eller du ønsker at se på mulighederne for at omlægge et allerede eksisterende lån. Du er altid velkommen til at ringe til os eller maile direkte til den rådgiver, du ønsker at få fat på. Vi er her, når det passer dig. Så hvorfor ikke få styr på dine muligheder allerede nu?

Kontakt os
Møntstabel med rødt hus

Boligfinansiering der passer til dig

Hvad kan jeg låne?

Finansiering af bolig er for mange det største lån, de har. Det er derfor helt afgørende, at du har det lån, der passer til dig og din situation.

Du skal hverken låne for mange penge, for lidt penge, betale lånet af for hurtigt eller for langsomt, for i alle tilfælde kan det blive en dyr fornøjelse. Du betaler nemlig rente af dit boliglån, så længe du har lånet. Men låner du for lidt eller for kortsigtet, kan det også bliver dyrt.

I vores boligberegner får du et gennemsnitligt overblik over dine lånemuligheder. Men der er mange individuelle parametre, der påvirker disse tal. Så for at få det fulde overblik, er du altid velkommen til at ringe eller maile direkte til den rådgiver, du ønsker at få fat på. Så kan I sammen se på, hvordan din økonomi ser ud.

Sammensætningen af dit lån

Når du køber en bolig, er finansieringen ofte sammensat af tre dele:

  1. Op til 80 % finansieres gennem et realkreditlån 
  2. Op til 15 % finansieres gennem banken 
  3. Minimum 5 % finansieres af dig selv. * **

Punkt 1 og 2 er sammenlagt det, de fleste forbinder med et boliglån. Disse lån kan altså udgøre op til 95 % af boligens værdi. 

 

* I sjældne tilfælde kan der ses bort fra disse 5 % i udbetalingskrav. Hvis du f.eks. lige har købt et hus, men overdragelsen af din tidligere bolig ligger senere, og du samtidig har en friværdi heri, som bliver frigivet. Eller hvis du f.eks. lige har fået fast arbejde efter endt studietid, og derfor ikke har haft mulighed for at spare op under din uddannelsen. Men med din fastansættelse har du nu et væsentligt højere rådighedsbeløb, og er samtidig villig til hurtigt at nedbringe denne ekstra gæld.

** Udbetalingen er minimum 10% i Aarhus og København

Hjem og familie i trygge hænder

Realkreditlån der er til at forstå 

Den største del af dit boliglån er finansieret gennem et realkreditlån. Derfor er det vigtigt, at du finder det lån, der bedst passer til dig og din situation.

Dit boliglån her i banken

Ønsker du at bygge til, renovere eller hvad med en ny bil? Den del af dit boliglån som er finansieret her i banken, kan du bruge til mange andre ting end lige boligkøb.

Totalkredit – dit sted til realkreditlån

Går du med tanker om at købe en bolig, omlægge dit boliglån eller måske tage lån i en bolig, du allerede har?

I Sparekassen Thy hjælper vi med det hele. Realkreditlånet tegner vi gennem vores gode samarbejdspartnere Totalkredit, hvor du kan få finansieret op til 80 % af din boligs værdi.

Hvilket realkreditlån skal du vælge?

Det første du skal tage stilling til, når du optager et realkreditlån, er, om lånet skal være med fast eller variabel rente?

Uanset hvad du vælger, er der en række forskellige løsninger. Du kan læse mere om de forskellige lånetyper her hos Totalkredit. Her kan du også læse om mulighederne for afdragsfrihed, for skal du vælge et lån med eller uden afdrag?

Fast eller variabel rente på dit realkreditlån?

Vælg det lån, der passer bedst til dig.

Der er fordele og ulemper ved begge lånetyper. Så om du skal vælge et realkreditlån med en fast eller variabel rente, afhænger meget af din tro på renten, og dermed hvilken model der giver dig den bedste mavefornemmelse.

Generelt er det dog umuligt at forudsige renteudviklingen. Derfor er der altid en risiko forbundet med at spekulere i rentens udvikling

Det ved rådgiverne heldigvis alt om og de kan klæde dig på, til at træffe gode fornuftige beslutninger.

Læs lidt om de to typer her, eller se filmen nedenunder.

Fast rente på realkreditlånet

Vælger du et lån med en fast rente, låser du renten fast på det samme niveau i hele lånets løbetid. Det betyder, at du altid ved, hvad du skal betale – hver eneste måned. Så uanset om det generelle renteniveauet i markedet falder eller stiger, så ligger din rente fast.

Derudover har du bedre beskyttelse af din friværdi ved rentestigninger på lånemarkedet. For når renten stiger, så falder huspriserne typisk også. Dette tab opvejes dog af, at kurserne på dit boliglån falder ved rentestigninger. Dermed bliver din restgæld også lavere.

Variabel rente på realkreditlånet

Vælger du derimod et realkreditlån med en variabel rente, følger dit lån det generelle renteniveau. Det betyder, at kommer der en generel rentestigning, bliver dit lån dyre. Modsat bliver din månedlige udgift billigere, hvis renten falder.

 

Brug appen fra Totalkredit

Få overblik over realkreditten uanset om du er på jagt efter ny bolig, eller overvejer at omlægge dit lån.

Med appen fra Totalkredit og Sparekassen Thy kan du hurtigt se, hvad de forskellige låntyper betyder for dig, hvis du vil købe bolig. Du kan også søge efter drømmeboligen og få en idé om finansieringen. Eller du kan se, om du med fordel kan omlægge det realkreditlån, du allerede har. Du skal blot logge ind med dit MitID– og så kan du altid nemt komme i kontakt med en rådgiver i din nærmeste Sparekassen Thy, hvis der er noget, du vil vide mere om.

Se eventuel nedenstående video eller læs mere her hos Totalkredit

Med appen kan du..

  • Beregn lån: Se, hvad det koster dig at låne til boligkøb med forskellige låntyper.
  • Tjek dit lån: Se, om du med fordel kan ændre dit realkreditlån.
  • Låntyper: Find ud af, hvilken låntype der passer til dig.
  • Søg bolig: Se boliger til salg i dit område og regn på, hvad det vil koste dig med forskellige låntyper.
  • Se KundeKroner: Se, hvor mange KundeKroner du får i rabat, når du har et Totalkredit-lån.

Download appen fra Totalkredit og Sparekassen Thy i App Store eller Google Play.

 

Fleksible boligprodukter

Ønsker du mere fleksibilitet i din økonomi kan ét af vores fleksible boligprodukter måske være noget for dig. Vores Fleksibel Boliglån og Fleksibel Boligkredit kan optages som et alternativ til et realkreditlån eller i kombination med dit nuværende realkreditlån til en mere attraktiv rente end et traditionelt boliglån. 

Muligheder med fleksible boligprodukter

- hurtigere mulighed for tilvalg eller fravalg af afdragsfrihed

- et godt alternativ til et realkreditlån med kort tidshorisont

- bedre mulighed for at udnytte friværdi og overskudslikviditet

- intet kurstab ved hverken optagelse eller indfrielse

 

Har du fx en opsparing på 100.000 kr. kan du sætte dem ind på din fleksible boligkredit og nedbringe dine renteudgifter i perioden. Har du senere brug for at hæve dem igen, kan du blot gøre dette. Dette adskiller sig fra et klassisk banklån med afdrag eller et realkreditlån, hvor pengene ikke længere er til rådighed for dig, så snart du har afdraget på dit lån.

Hvis du har behov for større fleksibilitet i forhold til din boligfinansiering, så kontakt din rådgiver, så kan vi se på, om vores fleksible boligprodukter kan give mening for dig.


Dit boliglån kan bruges til mange ting

Du kan optage lån i en del af din boligs værdi. Penge, som du kan bruge på flere forskellige måder.

Drømmer du f.eks. om et nyt badeværelse, en ny bil eller hvad med at lægge lidt til side til tiden som pensionist?

Gennem vores produkter BoligLån+ eller Prioritetslån kan du her i sparekassen f.eks. bruge din værdi i huset til:

  • Renovering af din bolig
  • Kassekredit
  • En ny bil
  • Din pensionsopsparing
  • Lån til investering i energiforbedringer

Mulighederne er mange. Lad os derfor sammensætte dit boliglån, så de bedst muligt svarer til lige nøjagtig det behov og de drømme, som du har.


Træhuse og pengestabler

Tjener du også på at omlægge dit boliglån?

Renten ændrer sig meget lige nu. Derfor er der flere, der netop nu har god gevinst af en omlægning af deres realkreditlån, også kaldet konvertering.

Hvis renten har ændret sig markant, siden du optog din realkreditlån, kan det i mange tilfælde betale sig at omlægge dit lån til et andet. Der er dog også udgifter forbundet med en omlægning. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte din rådgiver for at få det fulde overblik over, om du kan spare penge ved at omlægge dit boliglån.

Er renten faldet?

Hvis renten er faldet, siden du optog dit lån, skal du foretage en nedkonvertering af dit boliglån. Det betyder reelt, at du indfrier dit eksisterende lån og optager et nyt realkreditlån på de nye og mere gunstige rentebetingelser.

Er renten steget?

Omvendt kaldes det opkonvertering, hvis du omlægger dit nuværende lån til en højere rente. Kurserne på dit boliglån falder ved rentestigninger, hvilket betyder, at din gæld bliver mindre. Dette kan være en fordel, hvis du står overfor et hussalg, eller hvis du tror på, at renten vil falde igen, så du igen får en lavere ydelse.

Er omlægning af lån en fordel for dig?

Mange sparer penge. Men selvom renten har ændret sig, siden du optog dit realkreditlån, betyder dog ikke nødvendigvis, at du også sparer penge på omlægning af dine lån. Der er andre betingelser, som også har indvirkning på, om der er en økonomisk gevinst ved omlægningen: Hvor stor er boliglånet på nuværende tidspunkt, hvor mange år er der tilbage af lånet, og hvor meget har renten ændret sig, siden du optog lånet? Det har alt sammen betydning for, hvornår du skal omlægge dit boliglån.

Start med at kontakte os i Sparekassen Thy. Så ser vi sammen på dine muligheder.


Rødt paphus omgivet af pengestabler

Husk! Lån til det hele, når du nu er i gang

Når du alligevel er ved at omlægge dit lån. Så se lidt fremad. Hvordan ser dine fremtidsdrømme og behov ud? Har du brug for en tilbygning, ny bil, sommerhus? Det kan have betydning for hvilket lån, der passer dig bedst – og det ville jo være både ærgerligt og dyrt, hvis du skal omlægge endnu engang, fordi du ikke lånte det rigtige beløb til at begynde med.

Ønsker du omlægning af afdragsfrit lån?

Hvis afdragsfriheden på dit lån er ved at udløbe, er det en god ide at få en snak med din rådgiver om dine muligheder. Som udgangspunkt har du tre alternativer at vælge mellem:

Fortsæt med dit eksisterede lån. I dette tilfælde påbegynder du afbetalingen af dit lån og får derved en højere månedlig ydelse. Det gør du, da du nu både betaler for lånet, samtidig med at du afbetaler. Når du lige så stiller nedskriver din gæld, sparer du i stedet op i din boligen. Det nedbringer løbende din månedlige betaling, da prisen på lånet bliver lavere i takt med, at du afbetaler lånet. Alt afhængig af din økonomi er der altså flere fordele. Dog skal du være opmærksom på, at i og med du har haft en afdragsfri periode, er din resterende afbetalingsperiode kortere. Det betyder, at din månedlige ydelse er højere, end hvis du f.eks. afbetaler over længere tid.

Du kan omlægge dit realkreditlån til et nyt lån, hvilket giver dig samme muligheder som ovenstående i form af opsparing i bolig samt afbetaling af gæld. Men det går lidt langsommere. Du har nemlig mulighed for at tage et 30-årigt lån, hvilket giver dig flere år til at afbetale din gæld. Hermed får du en lavere månedlig ydelse end ovenstående mulighed.

Omlæg til et nyt 30-årigt afdragsfri lån, med op til 10 års afdragsfrihed. Her udskyder du igen afbetalingen af din gæld. Din bolig må dog ikke være belånt over 80 % af boligens værdi. Som udgangspunkt er det en god ide at nedbringe din gæld, da du ellers risikerer at være mere sårbar ved eksempelvis fald i huspriserne. Din situation kan dog gøre, at den afdragsfrie boliglånsperiode giver plads i økonomien til f.eks. at nedbringe en endnu dyrere gæld.

Hvilken mulighed der passer bedst til dig, afhænger af din tro på renterne. Men derudover afhænger det bedste lån også af din situation, økonomi samt nuværende markedsvilkår for de forskellige lån. Ta´ en snak med os i Sparekassen Thy. Så finder vi den bedste løsning for dig.


Mest stillede spørgsmål

Et fastforrentet eller variabelt lån?

Det er en smagssag og afhænger af din tro på renten, når du skal vælge mellem et fastforrentet- eller variabelt lån.

Mange ser det som en fordel ved den faste rente, at du er sikker på den givne rente i hele lånets løbetid. Du kender dermed dine udgifter og ved, hvad du har.

Der er større risiko forbundet med den variable rente, som følger rentemarkedets op- og nedture. Historisk set har den variable rente gennemsnitligt lagt under den faste, men risikoen er hele tiden, at den stiger. Du er dermed aldrig helt sikker på, hvor meget du skal betale for dit lån.


Hvordan finansierer du din bolig?

Finansieringen af din bolig dækker dels over et realkreditlån og dels et boliglån her i banken, hvis det er nødvendigt. Disse lån kan sammenlagt være på mellem 0 – 95 % af værdien i din bolig.

Realkreditlånet fås i Sparekassen Thy gennem Totalkredit, og kan både være et fastforrentet eller variabelt lån. Løbetiden varierer alt efter dit behov, og selve lånet kan udgøre op til 80 % af boligens værdi.

Kan du finansierer de sidste 20 %, så har du ikke behov for et boliglån i selve banken. Hvis det ikke er tilfældet, tilbyder vi dig et boliglån i Sparekassen Thy: ”BoligLånPLUS”. Dette lån kan dække op til 15 % af boligens værdi (10 % i Aarhus og København)

Du betaler selv minimum 5 % i udbetaling * **.

* I sjældne tilfælde kan der ses bort fra disse 5 % i udbetalingskrav. Hvis du f.eks. lige har købt et hus, men overdragelsen af din tidligere bolig ligger senere, og du samtidig har en friværdi heri, som bliver frigivet. Eller hvis du f.eks. lige har fået fast arbejde efter endt studietid, og derfor ikke har haft mulighed for at spare op under din uddannelsen. Men med din fastansættelse har du nu et væsentligt højere rådighedsbeløb, og er samtidig villig til hurtigt at nedbringe denne ekstra gæld.

** Udbetalingen er minimum 10% i Aarhus og København

Kontakt altid din rådgiver for at høre om mulighederne


Hvad koster det at låne?

Du betaler en procentvis rente af det lånte beløb. Det betyder, at jo mere af din gæld som du får afbetalt, jo mindre betaler du i rente. Det gælder både for realkreditlånet og banklånet.

Realkreditlån

Renten på dit realkreditlån afhænger dels af markedet og dels hvor risikovillig du er. Du har nemlig mulighed for at vælge mellem to overordnede realkreditslån – et fastforrentet eller et variabelt lån. Du kan også vælge en mellemvej, hvor du har en variabel rente med et rente loft. Se de aktuelle kurser her.

Banklån

Renten på den del af dit boliglån, som du finansierer her i Sparekassen Thy, sammensættes ud fra to primære parametre: Dels ud fra værdien af din bolig og dels ud fra hvor stort et beløb, du ønsker at låne.

Derudover rådgiver vi dig med udgangspunkt i din indkomst og dit forbrug. Det mener vi, er den bedste og sikreste måde for dig at tage et boliglån. Men det betyder også, at et boliglån er meget individuelt. De aktuelle satser for banklånet finder du her

 

Hvor meget kan jeg låne?

Tjek vores boligberegner. Så får du en gennemsnitlig oversigt over dine muligheder.

Som tommelfingerregel siger man, at du samlet set kan låne for 3,5 gange din hustandsindkomst. Men det er inklusiv billån, kassekredit, SU-lån og hvad der ellers måtte være. Det er meget individuelt, om det er en god idé at låne så meget, for der skal også være plads til andre ting.

Så hvad er dit forbrug? Ønsker du f.eks. en ny bil, barn eller vil du gerne rejse og på festival. Der skal være plads til det hele. Vores rådgivere hjælper dig med det fulde overblik.


Hvor meget kan jeg låne?

Det afhænger af din økonomi. Som tommelfingerregel kan du gange din husstandsindkomst med 3,5. Så får du det beløb, som du samlet set kan have lån for.

Hvis du har brug for et realkreditlån, får du et hurtigt overblik i vores låneberegner. Indtast blot dine oplysninger, og så får du et realistisk bud på, hvad du kan købe hus for.

Du kan også bruge Boligappen fra Totalkredit. Så har du det hele samlet et sted – både oversigt over huse til salg, men samtidig får du nem og hurtig eksempler på dine finansieringsmuligheder.