Elever i Sparekassen Thy

Uddannelse i Sparekassen Thy

Bliv finanselev, finanstrainee eller finansbachelor. Du får en uddannelse med mulighed for at udvikle dig - og hver dag udrette noget sammen med og for andre mennesker. Lige nu søger vi til vores afdelinger i Thisted, Hanstholm, samt vores fjernkundeafdeling Danmark, som er beliggende i Thisted.

Læs mere om stillingerne

Relationer er afgørende - også for Casper

Mange gør karriere i finanssektoren, fordi de altid har haft stor interesse for tal, og det er også vigtigt. Men når vi spørger vores elever og trainees, hvorfor de godt kan lide arbejdet som rådgivere, så er det menneskelige næsten altid lige så afgørende.

Kundekontakten - Mødet med menneskene - Muligheden for at udrette noget for nogen. Når dagen er omme, så har den været fuld af relationer og mening, både med kunder og kolleger.

Sådan er det også for Casper. Han er vild med mangfoldigheden i opgaverne og ansvaret i jobbet, men det er i mødet med kunden, at det hele går op i en højere enhed. Det er her, hans arbejde bærer frugt, når hans viden og erfaring hjælper kunderne til gode løsninger.

Mange muligheder som privatrådgiver

Rebekka var egentlig uddannet ejendomsmægler, men efter 4 år valgte hun at skifte retning til privatrådgiver, da hun havde brug for andre muligheder i hendes arbejdsliv. Derfor blev hun finanselev i Sparekassen Thy.

Her har hun en dynamisk, aktiv og varieret hverdag, hvor hun både arbejder med boligfinansiering, kredithåndtering, pension, investering og betalingsløsninger - og får erfaring indenfor en lang række finansielle fagområder.

På sigt har hun desuden mulighed for at dygtiggøre sig indenfor forskellige fagområder og det tiltaler Rebekka, at hun kan blive ved med at udvikle sig.

Thomas havde modet til et karriereskift

Efter 10 år som pædagog er Thomas´ gamle drøm om at arbejde i finanssektoren gået i opfyldelse, da tal og økonomi altid har interesseret ham.

Derfor startede han som finanselev i Sparekassen Thy og er i dag fastansat privatrådgiver. Til daglig genbesøger han ofte den viden og erfaring, han tidligere har tilegnet sig.

Vil du også være privatrådgiver?

Vi søger lige nu de næste elever, traineer eller bachelorer, som ønsker at uddanne sig i Sparekassen Thy

Uddannelser i Sparekassen Thy

To personer står og holder møde

Finanselev

En to-årig uddannelse, hvor du både får teoretisk undervisning og en hverdag, der giver dig mulighed for at arbejde med det hele i virkeligheden.

For dig, der har gennemført en gymnasial uddannelse og drømmer om en karriere i finanssektoren.

To personer står og arbejder sammen foran en computer

Finanstrainee

En et-årig uddannelse for dig, der har gennemført en finansøkonom eller på andre måder har relevant uddannelse eller erhvervserfaring med dig i bagagen. Her veksler du mellem teori og praksis og får opgraderet alt det, du har lært.

En pige står og arbejder foran sin computer

Finansbachelor

En et-årig uddannelse for dig, der har gennemført en finansbachelor. Her får du omsat teorien fra din uddannelse til praksis erfaring, hvor du i et 10-månders forløb veksler mellem undervisning og hverdag her i banken.

En ambitiøs og ordentlig arbejdsplads

I Sparekassen Thy er der god stemning, glade og dygtige kolleger og en megahøj trivsel. Som medarbejder vil du opleve en hverdag, hvor der er tid til at spørge, hvad du har lavet i weekenden. Her er ingen spidse albuer, stort fokus på din faglighed og plads til dine faglige ambitioner. Vi har en realistisk tilgang til, hvad det kræver at skabe balance i hverdagen for den enkelte - og vi ved, at det du har brug for, ikke nødvendigvis er det samme, som det din kollega efterspørger.

Når du er under uddannelse her hos os, bliver du tilknyttet to mentorer, der sikrer dig den daglige sparring. 

Medarbejderglæde i Sparekassen Thy