Bliv kontaktet
Skal vi tage en snak om din pension?
Så kender du dine udsigter, og vi kan sammen se på, hvad dine muligheder eventuelt er for at påvirke din fremtidige situation, hvis du ønsker at ændre noget i forhold til dine ønsker og drømme.
Vi er klar til en snak, uanset om du allerede har en rådgiver her i Sparekassen Thy, eller du er ny kunde. Udfyld formularen til højre, også kontakter vi dig hurtigst muligt
Eller kontakt din rådgiver direkte
Du er også altid velkommen til at tage direkte kontakt til din rådgiver her i sparekassen.
Det er lige nu, din pensionsopsparing er vigtig for dig
Lige meget hvor du er i livet, så kan du ikke komme for tidligt i gang med din pensionsopsparing. Der er ingen alder. Se bare eksemplet herunder, som illustrerer, at venter du 10 år med at gå i gang, betyder det, at du skal spare 11.000 kr. ekstra op om året. Det har altså ret stor betydning, hvornår du påbegynder din pensionsopsparing. Så om du er ung eller gammel, selvstændig eller lønmodtager, så er det altid relevant at få styr på pensionen.
Vi ved dog også godt, at situationen og livet generelt byder på op og nedture. Det kan være, at din jobsituation er lidt usikker. Men om du har fleksjob, deltidsarbejde, efterløn eller er arbejdsløs og på dagpenge, så er det stadig vigtig at være opmærksom på din pension.
Selv lidt til opsparingen gør din fremtidige pensionstilværelse mere attraktiv. Det kan også være, at du gennemlever en skilsmisse, så dit rådighedsbeløb har ændret sig, eller måske er du i den ulykkelige situation at opleve et dødsfald.
Uanset hvad, så tag os med på råd. Vi er her for dig, så du har overblik over din økonomi, uanset hvilken livssituation du er i.
Pensionsalder | Opstartsalder | Årlig opsparing | Årlig udbetaling i 15 år |
67 år | 25 år | 21.000 kr. | 100.000 kr. |
67 år | 35 år | 32.000 kr. | 100.000 kr. |
Mest stillede spørgsmål om pension
Har jeg sparet nok op?
Det er et meget individuelt spørgsmål, som afhænger af dine ønsker til din pensionsopsparing.
I dette skema kan du se, hvor meget du skal spare op om måneden, alt efter hvornår du starter din opsparing, og hvad du årligt ønsker udbetalt i pension.
Hvad er pension?
Pension handler primært om to ting. For det første gælder det om at sikre dig og din familie nu og her. For det andet er din pensionsopsparing din sikkerhed for, at du har en pæn indkomst, når du engang er færdig på arbejdsmarkedet.
Hvad er ratepension?
Ratepension er en pensionsopsparing, som udbetales i rater. Du får altså løbende udbetalt din pension over en ønsket tidsperiode. Når du har påbegyndt udbetalingerne, udbetales ratepensionen dog minimum i 10 år.
Den del som ikke udbetales, står derfor fortsat i din ratepension og trækker renter.
Hvor meget får jeg i folkepension?
Din folkepension består af to dele:
- Et grundbeløb.
- Et pensionstillæg.
Grundbeløbet er et fast beløb, som i 2024 er på 83.136 kr. om året. Som et supplement til grundbeløbet kan du søge om pensionstillæg. Tillægget og dets størrelse afhænger af, om du har andre indtægter, er enlig, gift eller samboende. I 2024 er det fulde pensionstillæg for enlige på 96.192 kr. om året, mens par kan få op til 49.224 kr. om året.
Hvis du ønsker fuld pensionstillæg, må dine samlede indtægter fra januar 2024 (ud over folkepensionen) ikke overstige 93.400 kr. for enlige, mens beløbet for par er op til 187.100 kr. Det betyder, at har du indtægter fra andre pensionsudbetalinger, så bliver du modregnet i tillægget, hvis dine indtægter overstiger førnævnte beløb.
Hvordan får jeg mere ud af min pensionsopsparing?
Hvornår kan jeg gå på pension?
Hvornår du kan gå på pension, afhænger af flere faktorer. Primært handler det om din officielle folkepensionsalder, som er den alder, hvorfra du får udbetalt folkepension. Du kan se din folkepensionsalder lige her. Derudover handler din pension om, hvor meget du selv har sparet op. Hvis du i din pensionsplan har taget højde for, at du gerne vil forlade arbejdsmarkedet lidt før, så har du måske indbetalt ekstra mange penge. I så fald har du mulighed for at gå på pension, før du når folkepensionen. I så fald er det selvbetalt.
Hvornår kan jeg få min pension udbetalt?
Hvornår du kan få udbetalt din pensionsopsparing, afhænger af hvilken opsparing, du har.
For både aldersopsparing, ratepension og 30% - ordningen (for selvstændige) gælder det, at du tidligst kan få udbetalt pengene fra din folkepensionsalder (afhængig af, hvornår pensionen er oprettet) og senest 30 år efter opnået pensionsudbetalingsalder. Har du en ratepension, skal du desuden være opmærksom på, at påbegynder du udbetalingerne, så skal pengene minimum udbetales i 10 år .
Ophørspensionen kan udbetales ved 60 år, 5 år før folkepensionsalderen eller 3 år før folkepensionsalderen (afhængig af, hvornår den er oprettet), men der er ingen øvre aldersgrænse for, hvornår udbetalingerne skal starte.