Corporate Governance

Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse samt Finansrådets ledelseskodeks.

Det fremgår af linket, hvorledes Sparekassen Thy forholder sig til anbefalingerne om de ledelsesmæssige forhold i Finansrådets ledelseskodeks fra november 2013 og anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse fra december 2020, som til dels overlapper hinanden emnemæssigt.

Komiteens anbefalinger er designet til at skulle følges af børsnoterede aktieselskaber, som ikke på alle områder kan sammenlignes med sparekasser. En række af anbefalingerne særligt i afsnittet om selskabets dialog med aktionærer, tager derfor ikke hensyn til sparekassens organisation og struktur.

Sparekassen Thy lever i vidt omfang op til anbefalingerne. På de områder, hvor anbefalingerne ikke følges, er der redegjort nærmere for baggrunden for fravigelsen.

Skattepolitik

I medfør af Anbefalingerne for god Selskabsledelse har bestyrelsen i Sparekassen Thy vedtaget en skattepolitik.

Formålet med skattepolitikken er at sætte rammerne for Sparekassen Thys adfærd på skatteområdet, både i relation til Sparekassen Thys egne forhold og i relation til kunders og forretningsforbindelsers forhold.