Husk dine forsikringer
Husforsikring, indboforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring. Hvad skal du have og hvorfor? I Sparekassen Thy samarbejder vi med Thisted Forsikring, så du får de forsikringer, som passer til dig
Kontakt osDet er vigtigt, at du har de rigtige forsikringer, før uheldet sker.
Vi ved godt, at forsikringer ikke er særlig interessant, og de fleste af os har mange andre ting, som vi meget hellere vil bruge vores penge på. Men HVIS uheldet er ude, kan det blive en meget dyr fornøjelse, hvis man har fravalgt sine forsikringer. Du kan få din rejse helt ødelagt uden en rejseforsikring – eller meget værre. Bliver du syg på rejsen, må du i mange tilfælde selv betale for lægehjælp, behandling, indlæggelse og evt. hjemtransport. Det kan ruinere dig og i værste fald have betydning for dit helbred.
Eller overvej alle de værdier, som en tyveknægt kan slæbe ud af dit hjem? Det kan også være, du kommer ud for en ulykke – har du så råd til behandling eller tilpasning af dit hjem? I sådanne tilfælde er hhv. en indboforsikring og en ulykkesforsikring din sikkerhed for, at du i hvert fald ikke bliver økonomisk ramt, hvis ulykken skulle ramme.
Vi samarbejder med Thisted Forsikring
I Sparekassen Thy ved vi noget om forsikring. Men Thisted Forsikring ved det hele. Det er et godt, velkørende forsikringsselskab, der har lokale rødder helt tilbage til 1853. Så om du er ung eller gammel, førstegangskøber eller allerede har købt hus flere gange. Thisted Forsikring hjælper dig med den helt rigtige sammensætning af dine forsikringer.
Kontakt din rådgiver allerede i dag og lad os stå for kontakten. Så ringer Thisted forsikring dig op, og du kan få det helt rigtige overblik over både din forsikringssammensætning samt din pris på forsikring.
Forsikringer og pension
Det er ikke alle, der er klar over, at der ofte er forsikringer tilknyttet din pensionsopsparing. Nogle forsikringer er et tilvalg, mens andre automatisk er en del af din pensionspakke.
I de fleste tilfælde knytter forsikringerne i din pension sig til dit ve og vel - altså sygdom og død. Derfor har du fortsat brug for f.eks. indbo-, rejse- og alle de andre forsikringer, der primært omhandler hjemmet og andre materielle ting.
Hvordan du er forsikret gennem din pension, afhænger af, hvordan lige nøjagtig din pension er sammensat. Du kan læse mere om pension og forsikringer her på siden. Du er også velkommen til at kontakte din rådgiver.