Bliv kontaktet
Skal vi tage en snak om dine muligheder for investering?
Så gennemgår vi dine behov, risikoprofil og tidshorisont. Vi kan eventuelt også oprette et depot for dig, så du selv kan komme i gang med at investere i Sparekassen Thy Investor.
Eller kontakt din rådgiver
Du er også altid velkommen til at tage direkte kontakt til din rådgiver her i sparekassen
Videoguide - lær din investeringsplatform at kende
Introduktion til Sparekassen Thy Investor
Du får adgang til investeringsplatformen direkte fra din Net- og MobilBank ved at klikke på Investering.
Investeringskonto tilknyttet hvert depot
Har du flere depoter, er der tilknyttet en investeringskonto til hvert depot, hvorfra alle investeringer i platformen foregår. Derfor er det vigtigt, at du overfører penge til dine investeringskonti, inden du kan begynde at handle i platformen. Dette gør du med en almindelig overførsel direkte fra din Net-eller MobilBank.
Se værdien af dine investeringer
Du kan se værdien af dine investeringer under Portefølje. Her kan du se alle dine depoter eller vælge enkelte ud.
Oversigt over dine investeringer
Er din portefølje rigtig sammensat?
Se din depotoversigt under Portefølje. Her kan du vælge mellem dine depoter, og under hver enkelt kan du se dine nuværende positioner, kontoens værdi, kontanter til rådighed samt dagens udvikling på depotet.
Nederst på siden kan du desuden se fordelingen af dine aktiver.
Her kan du overveje, om du har den ønskede risikospredning.
Sådan laver du din første handel
Rigtig mange er usikre på, hvordan de kommer i gang med at handle i Sparekassen Thy Investor.
Men bare roligt! Hvis du ved hvilken aktie, obligation eller fond du ønsker at købe, så er det nemt og hurtigt at lave din første investering. Se blot videoen her, som trinvis vil guide dig gennem købet. Du kan også følge guiden nedenfor.
Du starter med at finde den aktie, du ønsker at handle, f.eks. via søgefunktionen øverst til højre.
Under den pågældende aktie kan du finde forskellige informationer bl.a. historiske data, nøgletal og nyheder omkring aktien.
Du køber aktien på køb-knappen i øverste højre hjørne. I handelsvinduet, som kommer op, skal du vælge den korrekte handelskonto, hvilken ordretype du ønsker, samt hvor mange aktier, eller hvilket beløb du ønsker at købe for.
Når du trykker køb, er aktien handlet.
Lav din egen observationsliste
Du kan opbygge en personlig observationsliste, hvor du nemt kan følge med i dine favoritaktier, obligationer, index eller investeringsforeninger.
Når du kommer ind på platformen, skal du oppe i højre hjørne trykke på stjernen. Du bygger din egen observationsliste ved at trykke på knappen Ny i højre side, give listen et navn, og dermed Oprette.
Du tilføjer de ønskede værdipapirer en efter en.
Se handelsnoter og afkastrapporter
Du kan hente historiske rapporter og se udviklingen på dit investeringsdepot ved at gå ind under Portefølje, og dernæst ind under Resultater.
Her kan du se en masse data omkring din investering. Dette kan du også få som rapport. Gå ind under Indstillinger under person-ikonet i øverste højre hjørne. Herefter finder du Historiske rapporter. Her kan du finde rapporter såsom:
- Porteføljerapport
- Transaktionsrapport
- Rapport over lukkede positioner
- Kontoudtog
- Udbytte
- Obligationsrentebetalinger